:44:04
Klarer hun sig?
:44:06
Jeg har syet sårene.
Det så værre ud, end det var.
:44:10
Det kunne ikke være værre.
:44:13
Du ved, jeg er nødt til at skrive rapport.
:44:17
Men det lader du være med.
Tobie er tilbage.
:44:20
Jeg vil hellere fortælle det frem for,
at hun læser om det i avisen.
:44:23
Det vidste jeg ikke. Jeg siger det til Marie.
Vi finder på noget.
:44:28
-Er der nogen hjemme her i dag?
-Mig. Jeg er er her.
:44:32
Hun har fået en ordentlig dosis.
:44:34
Lad hende sove ud,
inden du kører hende hjem.
:44:36
-Og hvor længe tager det?
-Det er svært at sige. Hvorfor?
:44:40
-Jeg vil gerne i byen med Tobie i aften.
-Det er fint.
:44:43
Hun vågner engang i eftermiddag,
omkring klokken 17.
:44:48
Klarer hun sig?
:44:51
Hun skar sig ikke så dybt.
:44:54
Tror du, hun forsøger igen?
:44:58
Formentlig ikke.
:45:00
Men hold hellere øje med hende.
:45:01
Hun bør ikke være alene,
hvis hun virker nedtrykt eller usikker.
:45:06
Tag selv og få lidt søvn. Du ser farlig ud.
:45:10
Ring, hvis der er noget.
:45:12
Tak, Frank. Det er jeg glad for.
:45:32
Hvordan har du det?
:45:34
Fint.
:45:37
Værsgo.
:45:41
Tak.
:45:43
Jeg har lavet lidt suppe.
:45:46
Det ser godt ud.
:45:53
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
:45:54
Jeg er bange for at tænke på det.
:45:57
Tænk ikke på det.
:45:59
lkke mig. Jeg mener dig.