1:27:01
så begyndte han at spjætte, råbe og skrige.
1:27:04
Sommetider svømmede hajen væk...
1:27:07
men sommetider gjorde den ikke.
1:27:09
Sommetider kiggede hajen én lige ind i...
1:27:12
øjnene.
1:27:15
Du ved, hajer har...
1:27:18
livløse øjne.
1:27:19
Sorte øjne, som en dukkes øjne.
1:27:23
Når han kommer imod én,
virker han ikke levende...
1:27:27
før han bider.
1:27:28
Den vender det hvide
ud af de små sorte øjne, og så...
1:27:33
så hører man de forfærdelige skrig.
1:27:37
Havet bliver rødt...
1:27:39
og selv om man spjætter og råber,
så kommer de alle sammen.
1:27:44
De hiver én i stumper og stykker.
1:27:51
Sidst på morgenen den første dag...
1:27:55
havde vi mistet 100 mænd.
1:27:58
Jeg ved ikke, hvor mange hajer.
Måske 1.000.
1:28:00
Jeg ved ikke, hvor mange mænd,
de spiste cirka seks i timen.
1:28:04
Torsdag morgen fandt jeg
en af mine venner...
1:28:06
Herbie Robinson fra Cleveland.
1:28:10
Baseballspiller, bådsmand.
1:28:15
Jeg troede, han sov.
1:28:17
Jeg rakte over for at vække ham.
1:28:20
Han gyngede op og ned i vandet
ligesom en snurretop.
1:28:24
Så vendte han på hovedet.
1:28:29
Han var blevet bidt over lige under taljen.
1:28:36
Ved middagstid den femte dag
så Lockheed Ventura os.
1:28:40
Han fløj lavt ned, og han så os.
Han var en ung pilot.
1:28:42
Yngre end hr. Hooper. Han så os...
1:28:44
og han fløj lavt og tre timer senere...
1:28:47
kom en stor fed vandflyver
og begyndte at samle os op.
1:28:50
Det var det tidspunkt,
jeg var mest bange på.
1:28:54
Mens jeg ventede på, det blev min tur.
1:28:57
Jeg har aldrig taget
en redningsvest på igen.