Annie Hall
prev.
play.
mark.
next.

:32:03
Det skulle være dig
:32:09
Det skulle være dig
:32:17
Jeg gik omkring
:32:19
Og endelig fandt jeg én
:32:21
Én der kunne
:32:28
Kunne gøre mig lykkelig
:32:34
Kunne gøre mig trist
:32:41
Og endda være glad
:32:44
Over at være trist
:32:46
Mens jeg tænker på dig
:32:53
Jeg var frygtelig! Hvor pinligt!
Jeg kan ikke synge!

:32:56
Så publikum var lidt rastløse.
:32:58
Hvad mener du med lidt rastløse?
De hadede mig!

:33:01
Nej! Du har en vidunderlig stemme!
:33:04
- Jeg dropper det.
- Nej, du har en pragtfuld stemme.

:33:07
- Virkelig? Synes du?
- Ja. Den er fremragende.

:33:10
Jeg tog ikke engang nogle timer.
:33:13
Giv mig et kys.
:33:15
- Virkelig?
- Vi går alligevel hjem senere.

:33:18
Situationen bliver helt anspændt og
jeg vil ikke vide, hvad jeg skal gøre.

:33:23
Hvis vi kysser nu, er det overstået,
og vi kan spise.

:33:26
- Så fordøjer vi maden bedre.
- OK.

:33:30
Nu kan vi fordøje maden.
:33:33
Jeg vil gerne have sprængt oksekød.
:33:36
Jeg vil have pastrami på hvidt brød
:33:39
med mayonnaise, tomater og salat.
:33:44
Så din anden kone forlod dig.
Blev du deprimeret over det?

:33:49
Ikke mere end hvad et par
megavitaminer kunne kurere.

:33:53
Og din første kone? Allison?
:33:55
Hun var sød, men det var min skyld.
Jeg var bare for skør.


prev.
next.