1:24:00
Tvillinger, Max.
1:24:02
16 år gamle.
1:24:05
Kan du forestille dig den
matematiske sandsynlighed for det?
1:24:09
Du er en skuespiller, Max.
Du skulle spille Shakespeare i parken.
1:24:13
Jeg spillede Shakespeare i parken,
Max. Jeg blev overfaldet.
1:24:16
Jeg spillede Richard II, og to fyre
med lædderjakker stjal min dragt.
1:24:25
Max, kører vi gennem plutonium?
1:24:28
Det holder alfastralerne ude, Max.
1:24:30
Så bliver man ikke gammel.
1:24:34
Du er et tænkende menneske.
Hvordan kan du vælge denne livsstil?
1:24:37
Hvad er så fantastisk
ved New York?
1:24:40
Det er en døende by.
Du læste 'Døden i Venedig''.
1:24:43
Du læste den ikke,
før jeg gav den til dig.
1:24:45
Du giver mig kun bøger
med ''død'' i titlen.
1:24:47
- Det er et vigtigt emne.
- Du er ikke i stand til at nyde livet.
1:24:51
Du er ligesom New York. Du er en ø.
1:24:54
OK. Hvis det er alt, hvad vi har
været igennem, betyder for dig,
1:24:57
er det vist bedst, hvis vi
siger farvel, én gang for alle.
1:25:01
Det er morsomt, efter alle de alvorlige
samtaler og lidenskabelige øjeblikke,
1:25:05
at det slutter her på en
helserestaurant på Sunset Boulevard.
1:25:09
Farvel, min solstråle.
1:25:11
Vent.
1:25:13
Jeg går med dig.
1:25:16
Jeg elsker dig.
1:25:21
Hvad vil I have?
Det var mit første stykke.
1:25:23
Som I ved, forsøger man altid
at skabe det perfekte kunststykke,
1:25:28
fordi det er svært i det rigtige liv.
1:25:30
Interessant nok, løb jeg ind i Annie igen.
1:25:34
Det var på Manhattens Upper West Side.
1:25:37
Hun var flyttet tilbage til New York.
Hun boede i SoHo med en fyr.
1:25:40
Da jeg mødte hende, slæbte hun
ham ind at se ''Sorgen og Skammen'',
1:25:44
hvilket var en personlig triumf.
1:25:47
Annie og jeg spiste frokost
kort efter og...
1:25:50
snakkede om gamle dage.
1:25:53
Bare at have armene omkring dig
1:25:59
Omkring dig