:22:00
- Roger Matheson, doktor.
- Jeg er her ikke.
:22:03
Han er i telefonen.
:22:05
Sig, jeg ikke er her. Sig, jeg er
gået bort - en gammel krigsskade.
:22:10
Bare sig, at jeg er død.
Og ikke flere opkald.
:22:35
Jeg er ked af, hvis jeg er
i modstrid med jeres rapport, inspektør,
:22:38
men Jack og jeg
blev ikke angrebet af en mand.
:22:40
- Det sagde du.
- Det kan han have ret i, sir.
:22:43
To stærke drenge ville være i stand til
at forsvare sig imod en mand.
:22:47
Overbetjent McManus,
:22:49
antyder du, at David og Jack
blev angrebet af en slags dyr,
:22:52
og at embedsmændene fra East Proctor
har valgt at holde det hemmeligt?
:22:56
Vi har en obduktionsrapport på
morderen, skudt af det lokale politi.
:23:00
Vi har to vidner til forbrydelsen.
:23:03
Du må tilgive mig, Mr Kessler,
hvis jeg overvejer dit vidneudsagn,
:23:06
eftersom det kommer fra en,
som har var udsat for et forfærdeligt chok.
:23:09
Inspektør, drengen lader
til at have det godt, og...
:23:12
Og hvad, overbetjent?
:23:15
- Og det ved jeg med god grund ikke, sir.
- Det er præcis min pointe.
:23:19
David, for vores vedkommende
er sagen nu lukket.
:23:22
Vi vil ikke forstyrre dig længere.
Farvel. Doktor.
:23:30
- Var der vidner?
- Det sagde de.
:23:33
Hvordan kunne der have været vidner?
Det var så mørkt.
:23:36
Vi løb, og jeg faldt.
:23:38
Jack kom for at hjælpe mig,
og den ting kom ud af det blå.
:23:41
Jeg ved ikke, hvad de taler om.
:23:44
Med tiden er jeg sikker på,
det alt sammen vender tilbage.
:23:47
Min hukommelse er fremragende.
Det er min forstand, jeg er bekymret over.