:10:06
Mor, jeg må undskylde for David. Han har
det svært med andre mennesker nu.
:10:11
- Kan du forstå det?
- Selvfølgelig, skat.
:10:15
- Min stakkels pige.
- Nej. Jeg er okay.
:10:18
Vi har det fint. Ikke, Tom?
:10:21
Jo, helt bestemt.
:10:24
Farvel, frue.
De er til dig og din mand.
:10:29
Der er ikke nok at
spise i London for tiden.
:10:33
Tak, Tom.
:10:36
Tak, Tom.
:10:39
Kom, Tom.
:10:43
Han er fuld.
:10:45
- Er han altid sådan?
- Ofte, men han er en god ven.
:10:49
Når som helst at du vil hjem,
dig og Jo...
:10:52
Nej.
:10:53
Mit hjem er her, mor,
med David og Jo.
:10:57
Du sagde, jeg ikke skulle forvente,
at ægteskabet var en evig fornøjelse.
:11:02
- Det er jeg bange for.
- Ja.
:11:05
Jo lader da til at have det godt.
:11:08
- Jeg kyssede ham på øret.
- Måske hvis du fik et til?
:11:13
Hvorfor ikke? David kan velsagtens?
:11:16
Ja.
:11:18
Men han kan ikke tåle at passere mig
i frygt for at røre ved mig.
:11:30
- Kom, Lucy.
- Jeg elsker dig.
:11:33
Det er ikke nødvendigt at
fortælle dette til far.
:11:36
- Nej.
- Nej. Så kom.
:11:39
- Hej-hej, farmor.
- Kom, Jo.