:28:04
- Det gjorde du jo.
- Jeg har ikke rørt hende.
:28:08
Pludselig var din hånd
i mine trusser.
:28:11
Enid, hjælp mig. Fortæl dem, at jeg
ikke kunne finde på sådan noget.
:28:17
- Det må politiet afgøre.
- Hun er slet ikke min type, Vic.
:28:22
Enid, du kan sige til Earl, at han
får mulighed for at forsvare sig.
:28:29
Vi er naturligvis nødt til at gå.
:28:31
Du var velmenende, ikke? Vi kunne
have fået et pragtfuldt forhold.
:28:37
Men som Arthur Bremer
engang sagde:
:28:41
"Hvor meget går, som det skal,
i denne gale verden?"
:28:44
Ramona, vi går.
:28:47
Kom nu, før han bliver farlig.
:28:51
- Så lad mig dog tage til genmæle!
- Ikke så højt, Earl.
:28:55
Bange for, vi forstyrrer naboerne.
Det dér er sgu naboerne.
:28:58
Rolig, Earl.
Jeg slæber dig ikke i retten.
:29:01
Vi skal ikke have ødelagt stemningen.
Vi skal være naboer i meget lang tid.
:29:13
Måske er vi nødt til at flytte.
De er højst besynderlige.
:29:17
Efter fem minutter ved man
som regel alt om folk.
:29:22
Vi ved intet om dem.
:29:24
- Og hvad så?
- Hvorfor sagde du ikke noget?
:29:28
Du var i huset hele tiden. Hvor lang
tid tager det at duske en person?
:29:33
- Fortæl mig om det, Earl.
- Du tror måske på hende?
:29:38
- Enid, du har kendt mig i 16 år.
- Tak, det ved jeg.
:29:43
Hvad foregår der? Han kommer
valsende, og du siger: "Hej, Vic."
:29:48
- Hvor kendte du hans navn fra?
- Han var her i eftermiddag.
:29:51
Jeg nåede ikke at sige det.
:29:53
- Du kunne have sagt det i bilen.
- Vi taler jo aldrig i bilen.
:29:57
Huset ved siden af har stået tomt
et halvt år, og du har mødt -