:29:01
Vi skal ikke have ødelagt stemningen.
Vi skal være naboer i meget lang tid.
:29:13
Måske er vi nødt til at flytte.
De er højst besynderlige.
:29:17
Efter fem minutter ved man
som regel alt om folk.
:29:22
Vi ved intet om dem.
:29:24
- Og hvad så?
- Hvorfor sagde du ikke noget?
:29:28
Du var i huset hele tiden. Hvor lang
tid tager det at duske en person?
:29:33
- Fortæl mig om det, Earl.
- Du tror måske på hende?
:29:38
- Enid, du har kendt mig i 16 år.
- Tak, det ved jeg.
:29:43
Hvad foregår der? Han kommer
valsende, og du siger: "Hej, Vic."
:29:48
- Hvor kendte du hans navn fra?
- Han var her i eftermiddag.
:29:51
Jeg nåede ikke at sige det.
:29:53
- Du kunne have sagt det i bilen.
- Vi taler jo aldrig i bilen.
:29:57
Huset ved siden af har stået tomt
et halvt år, og du har mødt -
:30:03
- de nye naboer før mig,
og så siger du ikke noget.
:30:06
- Synes du, jeg er urimelig?
- Ræk mig vinen.
:30:10
- Har du nævnt alle, du har mødt?
- Jeg møder aldrig nogen.
:30:15
Det er noget andet med nye naboer,
der har en bule, man kan glo på.
:30:20
- Jeg har ikke gloet på hans bule.
- Jeg så det, Enid.
:30:23
Du er min kone, og jeg kan godt se,
når en kvinde glor på en mands bule.
:30:29
- Så det kan du?
- Ja. Vics kone Ramona...
:30:32
Hun var ved at lyne gylpen op
på mig med øjnene.
:30:35
Føj, hva'? Hvor mange stive
brystvorter har du gloet på i dag?
:30:40
Jeg kender dig, Earl.
Dine øjne er overalt.
:30:44
Hvorfor gav du hunden vores kød
bag min ryg?
:30:48
- Jeg var bange for, du var imod det.
- Det kan jeg godt forstå.
:30:55
Hvad skulle jeg gøre?
Vic bad mig holde øje med Baby.
:30:59
Du kunne lige så godt
have fodret den med penge.