:17:04
Han var forsvundet i en måned.
Først vidste vi ikke, hvem han var.
:17:08
- Ved han, hvem han er?
- Han har ikke talt, siden han blev fundet.
:17:13
- Så De ved ingenting.
- Jeg ved et og andet, sergent.
:17:19
Det var min idé at få Dem hertil.
:17:22
- Hvorfor er jeg her?
- Hans mor troede, det kunne hjælpe.
:17:28
Og ærlig talt er jeg villig til
at prøve hvad som helst.
:17:35
Da jeg hørte om Deres tilstand...
:17:38
forekom det her at være
en interessant behandlingsmåde.
:17:42
- For ham eller mig?
- For jer begge.
:17:45
Kom med.
Jeg har noget at vise Dem.
:17:55
lngen tunfisk eller kylling,
meget mayonaise, og ingen selleri.
:18:00
Vil De have noget? Kaffe?
:18:04
To kaffe. Mælk og sukker.
:18:08
Det er alt.
:18:14
Sært, ikke? Hopper og vrider sig,
som om han prøvede at slippe væk.
:18:19
- Det kan De ikke bebrejde ham.
- Det gør vi heller ikke.
:18:23
Han ville ikke kunne lide
at blive lukket inde her.
:18:26
Hvorfor sidder han i de sære stillinger?
:18:31
- Som hvad?
- Som når han sådan kryber sammen.
:18:36
- Havde han psykiske problemer før?
- Nej.
:18:40
- Hvor nær stod l hinanden?
- Ret nær.
:18:44
- Meget nært?
- Vi var ikke bøsser eller sådan noget.
:18:48
- Bare et par gale Phillydrenge.
- Hvor gale?
:18:51
Har De været i Philly?
Man må være gal for at bo dér.
:18:58
Jeg forstår ikke, hvorfor han
er sådan her. Nogle idéer?