:18:00
Vil De have noget? Kaffe?
:18:04
To kaffe. Mælk og sukker.
:18:08
Det er alt.
:18:14
Sært, ikke? Hopper og vrider sig,
som om han prøvede at slippe væk.
:18:19
- Det kan De ikke bebrejde ham.
- Det gør vi heller ikke.
:18:23
Han ville ikke kunne lide
at blive lukket inde her.
:18:26
Hvorfor sidder han i de sære stillinger?
:18:31
- Som hvad?
- Som når han sådan kryber sammen.
:18:36
- Havde han psykiske problemer før?
- Nej.
:18:40
- Hvor nær stod l hinanden?
- Ret nær.
:18:44
- Meget nært?
- Vi var ikke bøsser eller sådan noget.
:18:48
- Bare et par gale Phillydrenge.
- Hvor gale?
:18:51
Har De været i Philly?
Man må være gal for at bo dér.
:18:58
Jeg forstår ikke, hvorfor han
er sådan her. Nogle idéer?
:19:05
Han blev indkaldt.
:19:07
Alle krige har ofre.
Hæren tager sig af sine egne.
:19:11
- Den tog sig i hvert fald af mig, doktor.
- Jeg er major, sergent.
:19:16
Jeg kan forstå, at det er svært
for Dem at komme her nu.
:19:23
- Hvordan går det med ansigtet?
- Godt.
:19:27
- lngen problemer?
- Jeg har ikke vænnet mig til bandagen.
:19:32
Da lægen, majoren, sagde,
at de ville give mig en stålkæbe...
:19:37
tænkte jeg, jeg måske ville
blive den næste La Motta.
:19:41
Men slag vil slå sømmene ind i hjernen,
så det er værre end en glaskæbe.
:19:46
- Morsomt, ikke?
- Det ville nogle ikke synes.
:19:50
- Er De ikke bekymret?
- Jo, på en måde.
:19:55
Jeg har en idé, Alfonso.
:19:58
Det ville måske være godt,
om De besøgte Deres ven nu.