:17:01
Jeg vil tage en kvinde og et barn med mig.
:17:03
- Er det ikke farligt?
- Jo, men det er kun for et par dage.
:17:14
De fleste på afdelingen
har én ting til fælles.
:17:17
- Doktoren.
- Netop.
:17:28
De er kun en lille del.
:17:32
Det lykkedes dem at flygte.
:17:42
- Holland, min kone, Isabel.
- Goddag.
:17:46
Fru Rhiana Hidalgo.
:17:48
Min kone er kirurg-sygeplejerske.
Hun oplærer Rhiana.
:17:53
- Jeg beklager det med George.
- Det gør du sikkert.
:17:58
Skal vi ikke mødes til en kop kaffe senere?
:18:06
Lykken viser sig på sære måder.
:18:22
- Det tror jeg ikke.
- Hvorfor ikke?
:18:24
- Fordi hun er Georges enke?
- Hun er for følelsesmæssigt involveret.
:18:28
Jeg tror, Rhiana har ret.
Og hun har en datter.
:18:31
Hun er lige den, du leder efter.
:18:35
Men hun er meget skødesløs.
:18:39
Før sagde hun til din kone,
at jeg lignede en morder.
:18:42
Hun kunne være blevet udspioneret.
:18:44
- Kan du mundaflæse?
- Ja.
:18:47
Beklager. Jeg forstår, jeg tog fejl.
:18:52
Nu ligner jeg måske ikke en morder?
:18:54
Jeg bør holde mine meninger for mig selv.
:18:58
- Hvornår kan du tage af sted?
- Når du siger til.