Miami Supercops
prev.
play.
mark.
next.

:22:00
Også jeg.
:22:03
-Steve?
-Ja.

:22:05
Ja, hvad? Jeg hedder Steve. Hej, chef.
:22:08
-Hvordan går det?
-Fint.

:22:10
Dette fjols fortalte mig, at du var død.
:22:13
Doug, du havde ikke behøvet at gå så vidt
for at hjælpe mig.

:22:17
Hvad snakker du om?
:22:19
Politidirektøren er på nakken af mig.
:22:21
Hvis ikke Garret-sagen opklares,
vil han pensionere mig.

:22:24
Og efter så mange år ved politiet
ved jeg ikke, hvad jeg skulle lave.

:22:28
Hvad kan jeg gøre for dig?
:22:30
Jeg tør ikke spørge dig,
men jeg har virkelig brug for din hjælp.

:22:33
Det har han.
:22:34
Vil du holde mund?
Jeg tager mine egne beslutninger.

:22:40
Hvis jeg fik elevernes eksamen
udskudt lidt...

:22:45
Okay, jeg hjælper dig, chef.
:22:48
Vi har mange røverier
i den nordlige del af byen.

:22:51
Vi leder efter to hvide mænd,
der kører i en mørkeblå Ford fra 1984.

:22:57
Vi har ikke flere oplysninger.
:22:58
Nu vil jeg præsentere jer for
et par nye betjente. Rejs jer op.

:23:03
Dette er Jess Donnel og L.A. Wray.
:23:06
De ser lidt gamle ud til at være nye.
:23:13
Hør, komiker, hvad griner du ad?
:23:17
Det er ikke hans skyld.
Han blev født sådan, ikke?

:23:20
"Født sådan"? Jo, det er rigtigt.
:23:24
Okay, folkens, lad os komme ud på gaden.
:23:26
I to, vent her.
:23:38
Husk, der er ingen, der skal vide, hvem I er.
:23:41
Tag ud på patrulje og tag jer af det,
der sker i jeres område.

:23:45
Men husk,
jeres hovedopgave er Garret-sagen.

:23:49
Her er nøglerne til det sted, hvor I skal bo.
:23:51
Det er småt, men behageligt.
:23:53
Hvad er det for en indsamling, du har her?
:23:55
INDSAMLING
TIL CLAYS ENKE OG BØRN

:23:57
Terry Clay var en god betjent.
Han blev dræbt for tre uger siden.


prev.
next.