:22:03
Du må virkelig undskylde,
at jeg gik i panik lige før.
:22:07
- Vi overreagerede vist bare.
- Det er okay. Jeg er vant til det.
:22:13
Jeg er taknemmelig, men...
:22:16
vi har ingen penge.
:22:18
Jeg babysitter ungerne her, og...
:22:21
jeg må ikke tage dem ind til byen.
:22:25
Hvad med, at jeg slæber jer
ind til byen, til Dawsons garage,
:22:29
og køber et nyt dæk til jer, okay?
:22:35
- Nej, det ville ikke være rigtigt.
- Hvad ville være rigtigt?
:22:38
At efterlade jer alene
herude på motorvejen?
:22:48
Nej, det ville det vil ikke.
:22:52
Jeg hedder Chris. Chris Parker.
:22:54
Pruitt. Smukke John Pruitt.
:23:19
- Du, hr.?
- Ja, røde. Hvad?
:23:23
Hvordan... hvordan...
:23:25
du ved... mistede du den?
:23:27
- Mistede hvad?
- Din hånd.
:23:30
Var det i Vietnam?
:23:32
Nej, desværre ikke.
:23:33
Jeg skiftede hjul på en stor lastbil,
og donkraften gav efter.
:23:37
Lastbilens bagende faldt på hånden
og klippede den af.
:23:40
Vietnam...!
:23:42
Hvad gjorde de med hånden?
Begravede de den?
:23:45
Nej, jeg forbød det.
:23:47
- Jeg beholdt den.
- Du beholdt den?
:23:50
Jeg har den i handskerummet.
:23:55
- Pruitt.
- Jep.
:23:58
Dawson her.
Jeg kørte lige forbi dit hus.