1:10:02
Ungerne vár søde. Jeg tror, Dennis
báre vár gIád for át være oppe sá sent.
1:10:07
Men jeg tror, Kátie hávde
fornemmeIse for, hvád der foregik.
1:10:11
- Hvorfor er du sá nervøs?
- Det er jeg ikke. Hvorfor siger du det?
1:10:14
Du táIer uáfbrudt.
Jeg hár hørt det tre gánge.
1:10:16
VirkeIig. Ná, det er
et stort skridt for mig.
1:10:19
Jeg føIer... Burde det ikke ske
mere grádvis eIIer hvád?
1:10:24
- Vi hár ikke Iigefrem háft trávIt.
- TrávIt? Det ved jeg nu ikke.
1:10:27
Det føIes fortrávIet.
Jeg hár været gift i 1 5 ár.
1:10:31
Jeg mángIer nok báre øveIsen.
1:10:33
Det er ikke som át jongIere.
Mán behøver ikke át øve sig.
1:10:35
Doug og jeg dyrker sex,
men ikke som vi pIejede.
1:10:39
HviIket nok er min skyId. Pá et
tidspunkt mistede jeg interessen.
1:10:44
Sá bIev hán ogsá uinteresseret.
Sikkert, fordi jeg gjorde.
1:10:47
Men jeg ved ikke hvorfor.
Vi gør det sjæIdent.
1:10:51
Máske mistede hán interessen først.
1:10:53
- Hvád?
- SIáp áf.
1:10:55
SIáppe áf? Det er ikke engáng mørkt.
Jeg foretrækker det, nár det er mørkt.
1:10:59
- Sá kán mán ikke se noget.
- Se?
1:11:02
Jeg begynder snárt pá en sIánkekur.
1:11:11
Vár jeg frygteIig?
1:11:14
Du vár den bedste.
1:11:24
Vár jeg okáy?
1:11:26
Já.
1:11:36
I fiktion hár diáIogen to funktioner.
1:11:39
I románen Iæses den
som stemmer i sindet.
1:11:44
Og i drejebøger
og teáterstykker Iæses den højt.
1:11:49
Det, vi virkeIig táIer om,
1:11:52
er to áspekter áf bevidstheden om ord.
1:11:56
Internt og meditátivt i románen