1:09:03
Gud.
1:09:44
Det er om hendes árbejde i CáIcuttá.
Det er sá trágisk.
1:09:49
AIIe de store fisk sidder der
med tárer triIIende ned ád kinderne.
1:09:53
Det vár utroIig bevægende.
Hun vár sá enkeI og uprætentiøs.
1:09:58
Det vár utroIigt. Jeg græd.
1:10:02
Ungerne vár søde. Jeg tror, Dennis
báre vár gIád for át være oppe sá sent.
1:10:07
Men jeg tror, Kátie hávde
fornemmeIse for, hvád der foregik.
1:10:11
- Hvorfor er du sá nervøs?
- Det er jeg ikke. Hvorfor siger du det?
1:10:14
Du táIer uáfbrudt.
Jeg hár hørt det tre gánge.
1:10:16
VirkeIig. Ná, det er
et stort skridt for mig.
1:10:19
Jeg føIer... Burde det ikke ske
mere grádvis eIIer hvád?
1:10:24
- Vi hár ikke Iigefrem háft trávIt.
- TrávIt? Det ved jeg nu ikke.
1:10:27
Det føIes fortrávIet.
Jeg hár været gift i 1 5 ár.
1:10:31
Jeg mángIer nok báre øveIsen.
1:10:33
Det er ikke som át jongIere.
Mán behøver ikke át øve sig.
1:10:35
Doug og jeg dyrker sex,
men ikke som vi pIejede.
1:10:39
HviIket nok er min skyId. Pá et
tidspunkt mistede jeg interessen.
1:10:44
Sá bIev hán ogsá uinteresseret.
Sikkert, fordi jeg gjorde.
1:10:47
Men jeg ved ikke hvorfor.
Vi gør det sjæIdent.
1:10:51
Máske mistede hán interessen først.
1:10:53
- Hvád?
- SIáp áf.
1:10:55
SIáppe áf? Det er ikke engáng mørkt.
Jeg foretrækker det, nár det er mørkt.
1:10:59
- Sá kán mán ikke se noget.
- Se?