:17:08
I det mindste er vi alle uskadte.
:17:11
Tal for dig selv.
Jeg har tabt århundredets skat.
:17:20
Her. Du må godt få den her igen,
hvis det kan muntre dig op.
:17:26
Det er okay, søde.
Jeg var 40 år om at finde skatten,
:17:31
og jeg vil have den tilbage,
om det så tager 40 år mere.
:17:45
Hvor er alle henne?
:17:48
- De er forsvundet.
- Men hvordan?
:17:51
Med lampen, dit fjols.
:17:55
Og du skal hjælpe mig
med at få den tilbage,
:17:57
eller deres gift vil være
det rene vand sammenlignet med min.
:18:06
ANDEBY, TO DAGE SENERE
:18:13
- Andeby Tidende på etteren.
- Hvad vil de?
:18:16
Jeg tror, de vil spørge om,
hvad der skete med skatten.
:18:20
Det kommer ikke jer ved.
:18:23
Hver gang jeg glemmer skatten,
presser pressen sig på igen.
:18:28
- Det her vil muntre dig lidt op.
- Hvad er det?
:18:32
Du har endelig fået din invitation
til Arkæologiforeningens bal.
:18:38
Jeg kan ikke se alle de gamle fossiler.
:18:40
Hvert år siger jeg til dem,
"Jeg finder Collie Babas skat."
:18:44
Og hvert år kommer jeg
tomhændet tilbage.
:18:46
Men du havde den da et kort øjeblik.
:18:49
- Behøver alle minde mig om det?
- Undskyld.
:18:52
Jeg kan ikke arbejde.
Jeg tager hjem.
:18:54
- Men hvad med din frokost?
- Sælg den.