:40:01
som Lois skulle flyve til Atlanta.
:40:15
Jeg vidste straks,
jeg ville brænde inde med dem.
:40:19
Han havde bestilt dem,
og nu ville han ikke ha' dem.
:40:23
Ingen af dem passer.
:40:26
Dem vil jeg ikke betale for!
:40:28
Jeg sagde intet.
Jimmy gad end ikke sige farvel.
:40:32
Stofferne gør din hjerne til grød.
:40:34
Jeg tager dem tilbage.
:40:48
Pittsburgh-vennerne
manglede altid pistoler.
:40:50
Jeg skulle møde dem om eftermiddagen...
:40:54
så jeg var ret sikker på at få pengene hjem.
:41:15
Du godeste.
:41:17
På hospitalet ville Michaels
læge indlægge mig.
:41:22
Hvad er der sket?
:41:24
Jeg var nær forulykket på vej herhen.
:41:27
Og jeg sagde, jeg havde festet hele natten.
:41:30
Jeg har det fint.
:41:31
Kom herhen.
:41:33
Lad mig se på dig.
:41:38
Han forbarmede sig, gav mig en valium...
:41:41
og sendte mig hjem.
:41:43
Min plan var at køre min bror
hjem og hente Karen.
:41:48
Der er den. Kan du se helikopteren?
:41:52
Den har fulgt mig hele formiddagen.
:41:55
-Er du blevet tosset?
-Det passer. Hvad er det, der sker?
:41:58
Det er tredie gang, jeg ser den.