:27:01
Det er det som regel.
:27:03
Men i vores familie
dør alle kvinder unge.
:27:08
Jeg vil bare fortælle dig, at jeg
måske ikke er her så meget længere.
:27:13
Jeg vil ikke skræmme dig,
men forberede dig på min død.
:27:17
Det er så vigtigt, at du forstår,
hvor dyrebart dit liv er for mig.
:27:22
Hvordan kom din død på bane?
Det fatter jeg ikke.
:27:27
Du bør lade dr. Feldman
undersøge dig.
:27:31
En af mine var på størrelse
med en grapefrugt.
:27:35
Jeg begår selvmord.
:27:37
Sig ikke den slags.
Ikke engang for sjov.
:27:40
Du er lige blevet udskrevet.
Folk misforstår det måske.
:27:44
Det ser ud,
som om der er fest her.
:27:48
Jeg inviterede nogle venner
for at fejre din hjemkomst.
:27:52
Jeg skal tidligt op.
Jeg vil ikke møde nogen.
:27:56
Så siger jeg til dem,
at de skal gå hjem.
:28:04
Min lille pige er hjemme.
:28:09
Her er folk, jeg ikke har mødt siden
gymnasiet... eller ønsker at møde.
:28:15
Louis Karasik?
Hvor fandt hun ham?
:28:20
Sidst jeg så ham, kastede han
røræg op... gennem næsen.
:28:26
Lad mig se på dig, inden din gamle
bedstemor går hjem og lægger sig.
:28:31
- Giv mig et stort kram.
- Du dufter virkelig godt.
:28:35
- Det her er min ven Aretha.
- Vi går nu.
:28:40
Din mor er begyndt at drikke vin,
så vi kører, før hun bliver kæk.
:28:46
Nu du har det bedre, kan du vel
forsøge at få hende til at stoppe.
:28:51
Jeg ved det. Stædig som et æsel.
Ligesom Owen.
:28:55
- Det hørte jeg godt!
- Du er stædig, skat.
:28:58
- Vil du have flere nødder?
- Har jeg allerede fået nogen?