1:21:07
Hvad foregår der?
1:21:09
Selskabet blev planlagt for længe siden ...
Du burde se i din kalender.
1:21:16
Omstændighederne ...
1:21:18
Jeg kender historien.
Jeg så det i fjernsynet.
1:21:23
Jeg er ked af det, Judy. Virkelig.
1:21:26
Du har forrådt os.
Mig, Campbell. Endda dig selv.
1:21:30
Men jeg skal rejse penge
til museet nu. Livet går videre.
1:21:37
Jeg må prøve at få det bedste
ud af dette mareridt.
1:21:40
Kan du tilgive mig?
1:21:46
Jeg kan vel tilgive hvad som helst,
men ikke det med fjernsynet.
1:21:52
Jeg forlader dig, Sherman.
1:21:56
Efter selskabet.
1:21:58
Nu må du have mig undskyldt.
Vi har gæster.
1:22:05
Jeg er ked af at forstyrre dig.
Er det ubelejligt?
1:22:11
Nej, nej. Jo flere, jo hyggeligere.
1:22:15
Jeg har snakket med ejerforeningen.
Du skal vide, at du har vores støtte.
1:22:22
Jeg ønskede, jeg kunne dø,
da jeg sad i retten, og alle råbte mit navn.
1:22:28
Naturligvis ...
1:22:30
Og så tænkte jeg: "Jeg har et skydevåben."
1:22:33
"Jeg har et haglgevær!"
1:22:36
Vi har kendt hinanden i lang tid.
Vi gik i skole sammen.
1:22:41
Jeg taler som din ven ...
1:22:44
"Hvordan får jeg det i munden?"
tænkte jeg. "Hvordan affyre det?"
1:22:50
Jeg læste om en mand,
som tog sin ene sko af, -
1:22:53
- og trykkede på aftrækkeren med tåen.
1:22:57
Dette må være ubehageligt for dig.