:37:00
Til sidst sagde jeg til hende:
"Frue, jeg har spist middag -
:37:04
- med nogle grimme møgkællinger
i mit liv."
:37:08
"Jeg har spist middag med nogle
af verdens grimmeste møgkællinger."
:37:12
"Men du er den grimmeste
kælling af dem alle."
:37:18
Hun rejste sig for at gå
og snublede og faldt.
:37:22
Vi sad der bare. Ingen løftede
en hånd for at hjælpe hende.
:37:26
Da hun kom på benene,
sagde jeg igen:
:37:30
"Du er den grimmeste kælling, jeg
nogensinde har spist middag med."
:37:37
Ved du, hvad der skete?
:37:38
Hun meldte mig
til den amerikanske ambassade.
:37:42
De gav mig en reprimande.
Men da de gik ind i sagen, -
:37:45
- fandt de ud af, at hun var
tysk agent og anholdt hende.
:37:50
Er det ikke fantastisk?
:37:53
Hvorfor fortalte du mig den historie?
:37:57
Det ved jeg ikke.
:37:59
Ikke fordi jeg troede,
du var tysk agent.
:38:02
Men jeg var fristet
til at sige det samme til dig.
:38:05
Du skulle ikke tro,
jeg aldrig havde sagt det før.
:38:09
"Du er den..."
Resten kender du.
:38:16
- Champagne, skat?
- Nej tak.
:38:18
Pete?
:38:20
Det er sent.
Jeg må se at komme op.
:38:23
- Vi følger dig.
- Det behøves ikke!
:38:25
Det er slet ingen ulejlighed.
:38:28
Godnat, Margaret.
:38:33
Undskyld, John.
:38:36
- Du ville gerne have haft et knald.
- Det er i orden, knægt.
:38:41
Det er ikke din skyld,
du er en smovser.
:38:50
"Pyt med bilnøglerne", siger han,
"Har du set bilen? "