:42:02
Anna beskyldte mig
for at være ufølsom.
:42:06
Nej, hun sagde faktisk,
at jeg var ufølsom,
:42:14
at jeg ikke lyttede,
og at jeg ikke var sjov...
:42:18
...og at Bob Wiley var alt det!
:42:21
Giv mig lidt tid
til at slå manden omkuld.
:42:37
Kan du se noget forandret ved mig?
:42:40
-Nej.
-Sejler du?
:42:42
-Nej.
-Nå, jeg har lige lært det.
:42:46
-Gad vide, hvad jeg lærer næste gang.
-Prøv hovedspring.
:42:50
-Godt, hovedspring.
-Jeg kender en god lærer.
:42:56
Min far smed mig bare i vandet
uden først at advare mig.
:43:00
Jeg druknede næsten.
:43:02
Hele mit liv passerede revy.
:43:04
-Det er heldigt, du kun er 12.
-Det var stadig slemt.
:43:08
Hvad er der med ham og udspring?
Hvad er så vigtigt ved det?
:43:11
Tja, han...han vil nok...
:43:17
Han vil nok have,
du overvinder det.
:43:20
Han vil sikkert have, at du skal
springe, fordi du er bange for det.
:43:24
Fortalte jeg dig,
at jeg sejlede i første forsøg?
:43:29
Jeg lod bare båden gøre alt arbejdet.
Det var hemmeligheden.
:43:33
Men med hovedspring,
hvad gør man da?
:43:36
Hvad er knebet?
:43:38
Jeg ved det ikke.
Det skulle være let nok.
:43:40
Kan du hjælpe mig med det?
:43:46
Tak. Pas på! Pas på!
:43:50
-Gå hen til kanten.
-Forsigtig.
:43:52
Til kanten! Kom så, frem med tæerne.
Til kanten.
:43:56
-Rolig. Kom så.
-Lad os kalde det her kanten.
:43:59
Gå så op til kanten.
Gå op til vores kant.