1:50:01
Hør, Daniel. Jeg ved godt, at det vil tage
lang tid at komme over skænderierne og
1:50:05
alle de forfærdelige ting,
vi sagde til hinanden.
1:50:09
Det er... Det er svært.
1:50:13
Men jeg ved på en eller anden måde
at du og jeg er okay, vi kommer videre.
1:50:19
Men ungerne...
1:50:24
Jeg vil ikke såre vores børn.
1:50:29
Så hvad vil du have mig til at gøre?
1:50:31
Vil du have mig til at lade som om,
alting er okay? Smile?
1:50:37
For Guds skyld, Miranda.
Du tog mine børn bort fra mig.
1:50:40
Jeg kan nu kun se dem med overvågning.
1:50:42
En dame overvåger mig sammen med
ungerne, som om jeg er en slags afviger.
1:50:46
Og hvis jeg prøver at give dem et knus,
undrer hun sig. Ved du hvordan, det føles?
1:50:50
Du sad bare der i retssalen,
og lod dommeren give den foragtelige dom.
1:50:55
- Jeg var vred.
- Åh, Gud.
1:50:57
- Du sårede også mig!
- Du flåede mit hjerte i stykker!
1:51:00
Du løj... Ved du hvad?
Jeg vil ikke det her mere.
1:51:03
Jeg vil ikke "hvem gjorde hvad til hvem".
1:51:09
Lige siden det skete, har jeg
prøvet at forstå, hvad der skete.
1:51:13
Og det eneste jeg ved i mit hjerte er,
at børnene var gladere,
1:51:17
da Mrs Doubtfire var en del af deres liv.
1:51:20
Ja?
1:51:22
Hun... bragte det bedste frem i dem.
1:51:26
- Hun bragte det bedste frem i dig.
- Og i dig.
1:51:35
De savner hende forfærdeligt.
1:51:39
- Hvad siger du?
- Daniel, børnene har brug for dig.
1:51:52
Jeg har brug for dem.