1:49:04
Ja.
1:49:05
Jeg kommer straks ud. Bare vent her.
1:49:29
Velkommen til Euphegenias hus.
1:49:32
Det trækker lidt men...
Det er rart.
1:49:38
Hvad kan jeg hjælpe med?
1:49:41
For det første,
tillykke med udsendelsen.
1:49:44
Tak. Du fik generalforestillingen at se.
1:49:48
Vi... Børnene...
1:49:51
Vi har set det hver dag.
1:49:55
Det er rart at vide,
at de kan se mig hver dag.
1:50:01
Hør, Daniel. Jeg ved godt, at det vil tage
lang tid at komme over skænderierne og
1:50:05
alle de forfærdelige ting,
vi sagde til hinanden.
1:50:09
Det er... Det er svært.
1:50:13
Men jeg ved på en eller anden måde
at du og jeg er okay, vi kommer videre.
1:50:19
Men ungerne...
1:50:24
Jeg vil ikke såre vores børn.
1:50:29
Så hvad vil du have mig til at gøre?
1:50:31
Vil du have mig til at lade som om,
alting er okay? Smile?
1:50:37
For Guds skyld, Miranda.
Du tog mine børn bort fra mig.
1:50:40
Jeg kan nu kun se dem med overvågning.
1:50:42
En dame overvåger mig sammen med
ungerne, som om jeg er en slags afviger.
1:50:46
Og hvis jeg prøver at give dem et knus,
undrer hun sig. Ved du hvordan, det føles?
1:50:50
Du sad bare der i retssalen,
og lod dommeren give den foragtelige dom.
1:50:55
- Jeg var vred.
- Åh, Gud.
1:50:57
- Du sårede også mig!
- Du flåede mit hjerte i stykker!