:10:18
Elskede Klara. Rusland! Der er nu
2000 km mellem os.
:10:25
De store vidder fylder en med
ærefrygt. Nu kan du ikke skrive.
:10:31
Jo, du kan skrive, men det varer
længe inden jeg får brevet.
:10:37
Bliver det hårdt? Var det op til
dig, sad jeg i en læderstol-
:10:44
- I din fars kontor, og ikke i en
vakkelvorn kreaturvogn.
:10:48
Vær sød at tilgive mig, og at forstå
mine venner. Jeg er ikke uklar mere.
:10:55
Mit liv har pludseligt
fået både mål og mening.
:10:59
Du ved, hvor svært det var for mig,
og jeg ved, at du bekymrede dig.
:11:04
For hver meter vi nærmer os fronten
fjerner min forhadte melankoli sig.
:11:10
Og alle de store følelser, som jeg
troede at jeg ikke kunne rumme -
:11:14
- Følelser for dig, brænder i mig
som om de aldrig før var flammet op.
:11:19
Kunne du blot se mig nu,
blandt disse prægtige gutter. -
:11:24
- Mine underordnede, som jeg
elsker, ja, for jeg ved. -
:11:29
- At jeg kun kan vinde dem
ved det, jeg gør.
:11:34
Nåh ja, stanken ville nok få dig
til at rynke på næsen.
:11:40
Føl dog med. Hvorfor spiller du en
du en forbandet tier?
:11:44
Så får vi lige et point til, tak.
:11:47
Selv Lupo spiller bedre en dig, til
trods for hans tagskade!
:11:49
Alle laver fejl i starten.
Tag det roligt.
:11:52
Rollo får ikke et ben til jorden,
når jeg ruller mit geniale spil ud.
:11:55
- How do, dem ska A ha!
- Tal så man kan forstå dig, mand!