1:21:02
At dræbe en af sine egne.
1:21:07
- Tror du, jeg ville lade dem gøre dig ondt?
- Nej.
1:21:11
Faren forener os.
1:21:12
Kærligheden forener os.
1:21:14
- Kærligheden?
- Kærligheden.
1:21:16
Du ville forlade mig for Armand,
hvis han bad dig om det.
1:21:19
Aldrig.
1:21:21
Han vil have dig, som du vil have ham.
Han har ventet på dig.
1:21:24
Han vil have dig som ledsager.
1:21:27
Han slår tiden ihjel derinde.
1:21:29
Han finder det lige så trist og livløst,
som vi gør.
1:21:31
Måske.
1:21:33
Ved du, hvad hans sjæl sagde til mig
uden at sige et ord?
1:21:38
Den sagde: "Lad ham gå."
1:21:40
"Lad ham gå."
1:21:43
Er det, hvad jeg burde gøre?
1:21:47
Lade dig gå?
1:21:49
Min far...
1:21:51
min Louis...
1:21:52
der skabte mig?
1:21:56
Det skal nok gå.
1:21:58
Tror du virkelig det?
1:22:08
Soldaten...
1:22:09
på vej hjem fra krigen...
1:22:11
tror at sejren har hærdet ham mod sorg...
1:22:15
til døden kommer forbi...
1:22:17
og skiller ham fra hans hest.
1:22:25
Jeg ventede på dig.
1:22:30
Hør godt efter.
1:22:33
Claudia er mig meget kær.
1:22:36
Hun er min datter.
1:22:37
Din elsker.
1:22:39
Nej, min elskede.
1:22:41
Mit barn.
1:22:44
Det siger du. Du er uskyldig.
1:22:47
Hun er i fare, ikke?
1:22:49
- Det er hun.
- Hvorfor?
1:22:53
Jeg kunne give gode grunde.
1:22:56
Hendes tavshed.
1:22:59
Hendes ungdom.