:42:00
Foler du, at dit værd blot bestar i
at være dekorativ, tror du maske, -
:42:06
- at det er alt, hvad du er.
Tiden udhuler den slags skonhed.
:42:12
Men den kan ikke svække
dit sinds forunderlige veje.
:42:16
Din humor, din venlighed
og dit moralske mod.
:42:21
Det, jeg værdsætter sa hojt hos dig.
:42:25
Gid verden var mere retfærdig.
Jeg ved, I kunne forbedre den.
:43:05
Ellers tak. Og behold noderne.
Jeg far ikke spillet.
:43:10
Du far brug for dem pa college.
Her er din "Dombey og sonner".
:43:15
Jeg tager altsa ikke
hele Dickens med til Harvard.
:43:20
Næ, du far jo
langt vigtigere ting at læse.
:43:26
Intet bliver forandret, Jo.
:43:29
- Bare jeg kunne tage med.
- Det ville jeg ogsa onske.
:43:35
Du kommer hjem og ved en masse,
og det vil jeg hade dig for.
:43:42
Tilfældigvis ved jeg allerede noget,
du ikke ved.
:43:49
Om Meg og en vis huslærer, -
:43:54
- der snart er ansat
i firmaet Laurence og Laurence.
:43:58
Har Meg forlagt
en vis personlig ejendel sasom . . .