:55:02
Tro, hvad du vil.
Men de her mure er underlige.
:55:08
Først hader man dem.
:55:12
Så vænner man sig til dem.
:55:15
Og når der er gået tilstrækkeligt
med tid, bliver man afhængig af dem.
:55:20
Det er institutionalisering.
:55:24
- Sådan bliver jeg aldrig.
- Gør du ikke?
:55:27
Vent, til du har været her
lige så længe som Brooks.
:55:33
Når man bliver sendt herind
på livstid, tager de netop ens liv.
:55:39
I hvert fald
den vigtigste del.
:55:48
Jeg kan ikke passe dig længere.
:55:52
Flyv så.
:55:55
Du er fri...
:56:16
Pøj-pøj, Brooksie.
:56:53
Kære venner. Det er utroligt,
så hurtigt det hele går udenfor.
:56:59
Pas på, gamle!
Prøver du at blive slået ihjel?