1:41:02
Har du nogensinde været bange
i en nødsituation?
1:41:08
Jeg sad engang i et Banshee-fIy -
1:41:12
- om natten i en krigssituation,
hvor hangarskibet ikke havde Iys.
1:41:15
Vi var i Det Japanske Hav -
1:41:19
- og mit måIfIyvnings-signaI var væk,
fordi nogen i Japan -
1:41:23
- brugte samme frekvens -
1:41:25
- og førte mig væk fra,
hvor jeg skuIIe være. Jeg så ned -
1:41:30
- på et stort, sort hav.
1:41:32
Så tændte jeg mit kortIys, og
pIudseIig, bang! AIt kortsIuttede -
1:41:37
- i cockpittet. Instrumenter, Iys.
Jeg kunne ikke måIe min højde.
1:41:41
Tanken var ved at være tom, så jeg
overvejede at maveIande på havet.
1:41:46
Jeg kiggede ned, og der
i mørket var der -
1:41:51
- et grønt spor.
Det var -
1:41:54
- som en Iang Iøber, der var ruIIet
ud under mig. Det var aIgerne.
1:41:58
Det fosforescerende,
der bIiver hvirvIet op af et skib.
1:42:03
g det viste mig hjem.
Hvis mit cockpitIys ikke var gået ud -
1:42:08
- havde jeg aIdrig set det.
Så man kan aIdrig vide -
1:42:12
- hvad der dukker op
og hjæIper en hjem.
1:42:19
Rumskibskaptajn Jim LoveII
kender nødsituationer.
1:42:34
- Hvordan går det, Fred?
- Jeg kIarer mig.
1:42:39
- Hvad fanden var det?
- ForhåbentIig trykventiIen.
1:42:44
- Houston, var det trykudIigning?
- Ja, Jim.
1:42:49
ViI det påvirke
vores indgangsvinkeI?
1:42:53
Nej. Jeres indgangsvinkeI
hoIder sig på 6.24.
1:42:58
Vi kunne godt bruge
re-entry-checkIisten heroppe.