:01:01
FORNUFT OG FØLELSE
:01:08
Deres søn er ankommet fra London.
:01:14
- Far ...
- John ...
:01:20
Du vil se af mit testamente, at jeg
arvede Norland på en sådan måde, -
:01:27
- at jeg ikke kan dele det
mellem mine to familier.
:01:33
Derfor er Norland din ejendom
ifølge loven.
:01:41
Og det glæder mig
på dine og Fannys vegne.
:01:48
Men din stedmor, min hustru,
og mine døtre får kun 500 £ årligt.
:01:55
Det kan man knap leve for.
Der er intet til pigernes medgift.
:02:01
- Du må hjælpe dem.
- Naturligvis.
:02:07
Det må du love mig.
:02:12
Det lover jeg dig, far.
Det lover jeg dig.
:02:18
"Hjælpe dem"? Hvad mener du?
:02:21
Jeg giver dem 3000 £. Renterne
skaffer dem lidt ekstra indkomst.
:02:28
- En sådan gave løser mig fra løftet.
- Uden tvivl. Til overflod.
:02:35
Ved sådanne lejligheder gør man
hellere for meget end for lidt.
:02:41
Han nævnte godt nok ikke
en bestemt sum ...
:02:47
Hvad siger du til 1500 £?
:02:50
Hvem ville hjælpe sine søstre halvt
så meget? For ikke at sige halvsøstre.
:02:56
- De kan næppe forvente mere.
- Spørgsmålet er, hvad du har råd til.