1:03:07
Min bedste barndomsven.
1:03:12
Han døde,
da vi begge var 25.
1:03:17
Jeg gjorde det til hans ære.
1:03:21
For at føre hans navn videre.
1:03:25
Og for at skjule mig.
1:03:28
Det er sandt.
1:03:31
Min søn skulle nemlig ikke vide,
hvad jeg havde gjort.
1:03:37
Mine børn skulle ikke belemres med
folk, der kiggede i gamle aviser.
1:03:46
Jeg er ikke stolt af det.
1:03:50
Det er ikke stolthed.
1:03:55
Jeg ville ønske,
at det ikke var sket.
1:03:59
Jeg ville ønske . . .
1:04:03
. . . at min familie kunne bære
min fars gode navn.
1:04:13
Du har ret til
at kende din nabo.
1:04:17
Den, der taler til din søn
og betragter sig som din ven.
1:04:22
Men man har også ret . . .
1:04:25
Har du noget
at udsætte på mig?
1:04:30
Så ville det være anstændigt
at gå over . . .
1:04:33
. . . og fortælle mig det.