:46:06
Det viste sig,
at lige ved siden af mit hjem -
:46:11
- boede der en person,
som jeg kom til at kende som Arsenio.
:46:16
Han havde et stort band.
Han hørte mig spille -
:46:21
- men han var blind ...
:46:25
Han var ikke født blind,
men efter en ulykke så han dårligt ...
:46:31
En dag siger Arsenio: "Rubén,
vil du spille med i min gruppe?"
:46:37
Og jeg svarede: "Ja."
:46:40
Hans pianist var rejst.
Han var taget til Europa.
:46:45
Så jeg fik hans plads,
og jeg spillede med Arsenio -
:46:50
- i omkring fire år med stor succes.
:47:13
Arsenio gav sig tit til at diskutere
med folk, og når folk svarede igen -
:47:19
- blev Arsenio vred.
:47:25
Han stillede sig sådan her.
:47:28
Han gik i retning af stemmen
for at tage fat i fyren -
:47:33
- men han var jo blind,
og folk styrtede væk.
:47:38
"Ti stille,
så Arsenio ikke opdager mig!"
:47:42
Og Arsenio kom gående sådan her,
for han blev meget vred -
:47:48
- når folk var nedladende.
:47:53
Han var stor og stærk -
:47:58
- og ragede op over folk,
og jeg morede mig.