1:15:04
- om vi skulle lave
en plade i Cuba -
1:15:08
- med nogle cubanske
og vestafrikanske musikere.
1:15:12
Det lød som en god idé, der aldrig
var blevet afprøvet. Jeg sagde ja.
1:15:17
Min hustru og jeg var
i Havanna i 70'erne -
1:15:21
- og ledte efter noget soulmusik
fra et bånd, en ven havde givet os.
1:15:26
Der var noget af den mest utrolige
musik og de smukkeste sange på.
1:15:33
Så vi steg på en båd
og tog derned og rodede rundt -
1:15:38
- og hørte de gode gamle -
1:15:40
- men jeg vidste ikke, hvad jeg
skulle stille op med det dengang.
1:15:45
Vi tog hjem, og jeg har
tænkt på det lige siden.
1:15:49
Da vi kom denne gang, hentede
Nick os i lufthavnen og sagde:
1:15:54
"Afrikanerne strandede i Paris.
Hvad skal vi lave hernede?"
1:16:00
Vi besluttede at arbejde
med dem, vi kunne finde -
1:16:04
- vi spurgte os for,
og Juan de Marcos hjalp os -
1:16:09
- og snart havde vi samlet -
1:16:11
- blandt andre Compay Segundo,
Eliades Ochoa, lbrahim Ferrer -
1:16:16
- Amadito Valdés, Pío Leyva,
Puntillita og Rubén, Cachao -
1:16:22
- og Barbarito Torres på laúd.
1:16:25
Det var ham, der var på det bånd,
som først havde lokket mig derned.
1:16:32
Jeg havde hørt dem i mange år,
men anede ikke, om de levede.
1:16:36
Rubén González havde ikke
haft et piano i 10 år.
1:16:41
Han sagde, han havde gigt
og ikke kunne spille.
1:16:45
Det er et eksempel
på det held, der skal til.
1:16:50
At opdage, at så mange af de folk
var i live, skønt glemt -
1:16:55
- glade for at spille
og yderst gavmilde -
1:16:59
- med deres talent og deres viden.
Det var fantastisk.