1:16:00
Vi besluttede at arbejde
med dem, vi kunne finde -
1:16:04
- vi spurgte os for,
og Juan de Marcos hjalp os -
1:16:09
- og snart havde vi samlet -
1:16:11
- blandt andre Compay Segundo,
Eliades Ochoa, lbrahim Ferrer -
1:16:16
- Amadito Valdés, Pío Leyva,
Puntillita og Rubén, Cachao -
1:16:22
- og Barbarito Torres på laúd.
1:16:25
Det var ham, der var på det bånd,
som først havde lokket mig derned.
1:16:32
Jeg havde hørt dem i mange år,
men anede ikke, om de levede.
1:16:36
Rubén González havde ikke
haft et piano i 10 år.
1:16:41
Han sagde, han havde gigt
og ikke kunne spille.
1:16:45
Det er et eksempel
på det held, der skal til.
1:16:50
At opdage, at så mange af de folk
var i live, skønt glemt -
1:16:55
- glade for at spille
og yderst gavmilde -
1:16:59
- med deres talent og deres viden.
Det var fantastisk.
1:17:05
Måske kan man sige, det er sådan
noget, jeg har uddannet mig til altid.
1:17:11
Noget meget sjældent. Noget,
der måske kun sker en gang i livet.
1:17:21
På vej hjem tænkte jeg,
hvor fantastisk det ville være -
1:17:25
- at lave en koncert med dem alle.
1:17:28
Pladen var da blevet så populær,
at de alle havde meget travlt.
1:17:34
Vi kunne kun samle alle på Curry
i Amsterdam to aftener i april.
1:17:41
Alle ved,
at Carnegie Hall er stedet.
1:17:45
Cubanerne spurgte:
"Hvornår skal vi til Carnegie Hall?. "
1:17:49
Jeg troede aldrig, det ville ske,
men en masse folk knoklede for det -
1:17:57
- og 1. juli var vi der.