:07:02
- Jeg har aldrig vaeret nogen steder.
- Sa er det pa tide. Hvad siger du?
:07:09
Meemaw har brug for os.
:07:11
Jeg burde have sagt det.
I skal bo hos Dove nu.
:07:17
- Hvor laenge?
- Det ved jeg ikke.
:07:23
Det her er mig for meget i ojeblikket.
:07:28
Hendes born har mere brug
for mig, end I har.
:07:32
- Du sagde, vi altid ville kunne bo her.
- Stille! Det har vaeret en hard dag.
:07:42
Bare rolig. Han skal nok klare sig.
:07:47
Dove, Lucille gjorde det ikke med vilje.
:07:51
Hun er bare...
:07:55
Hun er en god pige.
Hun er bare forvirret.
:08:00
Hvis hun ringer, sa bed hende blive,
hvor hun er. Sa henter jeg hende.
:08:05
Mor... se nu at fa hvilet ud.
Du ser traet ud.
:08:13
Sagde hun, hvem hun skulle mode
i Californien? Ham der agenten?
:08:21
Jeg vil ikke have, at de fanger hende.
:08:24
Det, hun gjorde, var grusomt,
men hvad nytter den elektriske stol?
:08:29
Den undgar hun maske, hvis vi
finder hende, for hun gor det vaerre.
:08:39
Han hedder Harry Hall.
:08:44
- Nu, onkel Dove?
- Vaersgo.
:08:59
Wiley syntes, det var sejt at kore
i rustvogn, bare man sad pa forsaedet.