:58:00
:58:02
Angående offerets hænder...
:58:06
:58:08
Det var måske for meget at bede om.
:58:12
- Skal det forestille en undskyldning?
- En undskyldning?
:58:16
Er det derfor, du kom herhen?
:58:19
- Du er virkelig speciel.
- Det er vi begge to.
:58:25
Jeg synes, du er alle tiders.
:58:29
:58:30
Du har en god statistik.
:58:33
Alle dine chefer
har givet dig topkarakterer.
:58:38
Hvorfor vil du smide alt det væk
for at jage ungdomsforbrydere?
:58:42
:58:43
- Det kommer ikke dig ved.
- Os betjente imellem, Amelia.
:58:46
Jeg har mine grunde.
:58:50
Okay...
:58:52
Det har vel ikke noget
at gøre med din far?
:58:57
:58:58
FAR, BETJENT I NEW YORK,
DØD, (SELVMORD)
:59:00
:59:02
- Du bliver bare ved, hva'?
- Vi er begge to stædige.
:59:07
:59:08
Jeg tror ikke, at man er født med
en genetisk forudbestemt skæbne.
:59:13
Mine forældre gik ud af skolen
efter 8. klasse.
:59:17
De læste ikke en eneste bog.
:59:21
Jeg har læst tusinder af bøger
og har skrevet et dusin.
:59:25
Det, jeg vil sige, er,
at man skaber sin egen skæbne.
:59:32
Det, der skete din far,
behøver ikke at ske for dig.
:59:35
Du kunne blive
en dygtig kriminalbetjent.
:59:40
Det er en gave.
:59:43
Smid det ikke væk.
:59:47
:59:52
En student ved NYU blev bortført
i en taxi sent i går aftes.
:59:56
:59:57
Hans kæreste så ham
kæmpe med taxichaufføren.