:03:03
Og dog. På en måde var der et barn.
:03:06
Her har I ham.
:03:08
Han hed Homer Wells.
:03:11
Jeg har opkaldt ham efter
den græske forfatter.
:03:16
I kender vel Homer?
Og så valgte jeg navnet Wells, -
:03:20
- fordi jeg kunne se,
han var meget dyb.
:03:25
Det var faktisk søster Angelas ide.
:03:28
Hendes far borede brønde, og hun
havde haft en kat, der hed Homer.
:03:37
- Godnat, I prinser af Maine.
- Vi må tale med doktoren.
:03:41
I konger af New England.
:03:46
Doktor?
:03:48
Der er noget galt med ham.
Han siger aldrig en lyd.
:03:52
Han græd ikke. Forældreløse lærer
hurtigt, det ikke nytter noget.
:03:56
Kan vi få lov at se på én,
der er lidt anderledes?
:04:05
Homer Wells blev sendt tilbage.
Han var en alt for glad baby.
:04:09
Farvel, Homer.
:04:12
Den anden adoptivfamilie
forstod nok at få lyd ud af ham.
:04:18
De slog ham.
Han græd uafbrudt.
:04:27
Så så, det skal nok gå.
Ingen får lov at gøre dig ondt.
:04:32
Her i St. Cloud's forsøger jeg med
hver regel, jeg laver eller bryder, -
:04:36
- at holde mig
den forælreløses fremtid for øje.
:04:40
To gange adopteret,
to gange leveret tilbage.
:04:43
Det varslede ikke godt.
:04:49
Og dog var jeg hele tiden klar over,
at han var en ganske særlig dreng.
:04:54
Tæt på ribbenskurvaturen, og...
:04:57
Med Homers fremtid i tankerne
begyndte jeg at undervise ham.