:11:02
Skænk os i miskundhed
en tryg bolig, en from hvile -
:11:09
- og fred i al evighed. Amen.
:11:13
"En hund, der havde ligget i skjul, -
:11:16
- løb frem og tilbage ved rækværket
med et bedrøveligt hyl.
:11:21
Han satte af til et spring og
sprang op mod den døde mands skuldre.
:11:26
Han ramte ved siden af
og faldt ned i en grøft, -
:11:29
- hvor han slog en hel kolbøtte.
:11:32
Han slog hovedet mod en sten, -
:11:35
- og hans hjerne blev slynget ud."
:11:38
Og her slutter kapitlet.
:11:46
Så får I ikke mere før i morgen.
:11:54
Godnat, I prinser af Maine.
I konger af New England.
:12:02
"Godnat, I prinser af Maine..."
:12:08
John? Har du det godt?
:12:12
Hvorfor siger dr. Larch det
hver aften?
:12:16
Måske er det for at gøre os bange.
:12:19
- Nej, dit fjols.
- Dr. Larch elsker os alle sammen.
:12:23
- Men hvorfor siger han det?
- Fordi vi kan lide det.
:12:28
- Kan du lide det, Curly?
- Ja.
:12:33
Jeg kan også godt lide det.
:12:35
Hold godt øje med døren.
:12:38
I to tager Copperfield og Curly.
Jeg tager Buster.
:12:41
Husk nu: Ingen rører Fuzzy.
:12:44
Til angreb!