1:09:01
Nu skal jeg sige Dem en ting.
1:09:03
- Hør godt efter. Det kan gavne Dem.
- Jeg er lutter øren.
1:09:08
Vi havde engang en hund.
Et gadekryds.
1:09:14
De ved, hvad jeg mener.
1:09:17
På mange måder minder et gadekryds
om en neger. Man lærer den at kende.
1:09:22
Ofte kommer man til at holde af den.
Man har ikke brug for den...
1:09:27
... men man beholder den,
fordi man tror, den holder af en.
1:09:32
Hvis man er heldig, behøver man
aldrig at finde ud af andet.
1:09:36
Min kone og jeg
var knap så heldige.
1:09:41
Caleb, kom lige her.
1:09:44
Kom her.
1:09:46
Kom nu.
1:09:49
Han har stadig ét øje tilbage.
1:09:52
Han kan vel prise sig lykkelig for,
at han ikke er fuldstændig blind.
1:10:00
Vi takker Herren for,
at det trods alt ikke gik så galt.
1:10:04
Ikke også, Caleb?
1:10:08
Ind med dig.
1:10:12
Hunden angreb min dreng uden grund.
Det besluttede den bare en dag.
1:10:18
Det var det samme med John Coffey.
Han angrede bagefter. Det ved jeg.
1:10:24
Men de to små piger
var stadig voldtaget og myrdet.
1:10:30
Måske havde han
aldrig gjort det før.
1:10:33
Min hund havde aldrig bidt nogen.
1:10:37
Men det ændrede ingenting.
1:10:41
Jeg gik derud med min riffel,
tog fat i hans halsbånd og skød ham.
1:10:46
Om Coffey er skyldig?
1:10:50
Ja, han er.
Tvivl aldrig på det.
1:10:53
Og vend aldrig ryggen til ham.
1:10:57
Måske går det godt én gang
eller tilmed hundrede gange...