1:10:00
Vi takker Herren for,
at det trods alt ikke gik så galt.
1:10:04
Ikke også, Caleb?
1:10:08
Ind med dig.
1:10:12
Hunden angreb min dreng uden grund.
Det besluttede den bare en dag.
1:10:18
Det var det samme med John Coffey.
Han angrede bagefter. Det ved jeg.
1:10:24
Men de to små piger
var stadig voldtaget og myrdet.
1:10:30
Måske havde han
aldrig gjort det før.
1:10:33
Min hund havde aldrig bidt nogen.
1:10:37
Men det ændrede ingenting.
1:10:41
Jeg gik derud med min riffel,
tog fat i hans halsbånd og skød ham.
1:10:46
Om Coffey er skyldig?
1:10:50
Ja, han er.
Tvivl aldrig på det.
1:10:53
Og vend aldrig ryggen til ham.
1:10:57
Måske går det godt én gang
eller tilmed hundrede gange...
1:11:02
... men før eller siden...
1:11:05
... bliver De bidt.
1:11:19
Du milde.
1:11:28
- Jeg kan lugte majsbrød.
- Det er fra min kone.
1:11:36
Hun ville gerne takke dig.
1:11:38
- Takke mig for hvad?
- Det ved du da.
1:11:45
- Fordi du hjalp mig.
- Hjalp dig med hvad?
1:11:49
Det ved du jo godt.
1:11:57
Blev din kone tilfreds?