:05:05
Ja, det er svært.
:05:09
Du giver dem håb.
:05:12
-Ja, det gør jeg vel.
- Det gør du! Du giver dem håb.
:05:16
For du har revet dig løs, Lesra.
:05:19
Det er afgørende at løsrive sig
fra de steder, der begrænser os.
:05:25
Du har lært at læse og skrive.
Det skrevne ord er... fortryllende.
:05:32
Kan du mærke det?
:05:36
Ja, det må jeg indrømme.
:05:38
Da jeg begyndte at skrive...
:05:42
... opdagede jeg, at jeg
ikke kun fortalte en historie.
:05:46
Det skrevne ord er et våben.
:05:49
Det er hårdere end nogen knytnæve.
:05:52
Hver gang jeg begyndte at skrive,
kunne jeg stige op over murene.
:05:57
Og jeg havde udsigt
over hele New Jersey.
:06:02
Jeg så Nelson Mandela
skrive i sin celle...
:06:05
Jeg så Huey, jeg så Dostojevskij -
:06:08
-jeg så Victor Hugo
og Emile Zola, og de sagde:
:06:12
"Rubin, hvad laver du derinde?
Og jeg sagde: "Jeg er ligesom jer."
:06:20
Det er fortryllende!
:06:23
Sådan underviser de ikke i Canada.
Kender du nogle gode bøger?
:06:28
Ja, men det er begrænset,
hvad andre folk kan lære dig.
:06:32
Det er op til dig. Du må finde ud af,
hvad sandheden er for Lesra Martin.
:06:40
Jeg har aldrig mødt én som dig før.
:06:47
Tror du, jeg slog dem ihjel?
:06:52
- Det ved jeg, du ikke gjorde.
- Hvordan det?
:06:55
Det ved jeg bare.