:04:00
Okay! Rube.
:04:05
- Fortæl mig om dem, du bor hos.
- Canadierne? Jeg har billeder med.
:04:13
Det er Sam, Terry og Lisa.
De er simpelthen alle tiders!
:04:19
Jeg traf dem ved miljøtilsynet, hvor
de arbejdede. De tog mig med hjem.
:04:25
Sådan gik det til.
De forandrede mit liv, Rube.
:04:30
- Tog de dig bare med til Canada?
- Nej, de spurgte de gamle først.
:04:36
Er de en religiøs sekt,
hippier eller et kollektiv?
:04:41
De restaurerer huse og sælger dem.
De er almindelige mennesker.
:04:45
Almindelige mennesker, som
arbejder, spiser og bor sammen...
:04:50
Sådan er de bare.
:04:53
- Hvad siger dine forældre til det?
- Far er glad på mine vegne.
:04:58
- Ser du tit din mor og far?
-Ja, men det er svært indimellem.
:05:05
Ja, det er svært.
:05:09
Du giver dem håb.
:05:12
-Ja, det gør jeg vel.
- Det gør du! Du giver dem håb.
:05:16
For du har revet dig løs, Lesra.
:05:19
Det er afgørende at løsrive sig
fra de steder, der begrænser os.
:05:25
Du har lært at læse og skrive.
Det skrevne ord er... fortryllende.
:05:32
Kan du mærke det?
:05:36
Ja, det må jeg indrømme.
:05:38
Da jeg begyndte at skrive...
:05:42
... opdagede jeg, at jeg
ikke kun fortalte en historie.
:05:46
Det skrevne ord er et våben.
:05:49
Det er hårdere end nogen knytnæve.
:05:52
Hver gang jeg begyndte at skrive,
kunne jeg stige op over murene.
:05:57
Og jeg havde udsigt
over hele New Jersey.