:51:03
Alle tiders.
Vi ringer til jer.
:51:09
- Se der.
- Hvor er det smukt.
:51:13
Lige ud til kanalen.
Glimrende.
:51:16
- Grazie.
- Prego.
:51:18
Gud!
:51:21
- Det er skaebnebestemt.
- Kismet! Kismet!
:51:25
Vi har ledt efter jeres hotel,
men vi kunne ikke finde det.
:51:29
- Det er ret svaert at finde.
- Nar enden er god, er alting godt.
:51:35
Skaebnen ville, at jeg traf Joanie.
:51:39
Jeg var hos Prudential pa sjette,
Eddie hos Allied Mutual pa fjerde.
:51:43
- Hver dag i kafeteriet. . .
- . . . sa jeg Joanie ved salatbordet.
:51:47
Hun smilede. Det var
ikke bare et smil, men et stort smil.
:51:53
En dag stod jeg ved salatbordet pa et
bofhus og troede, jeg sa hende der.
:51:58
- Men det var ikke mig.
- Det var ikke Joanie.
:52:01
Hvad er oddsene for at mode en, der
ligner Joanie uden at vaere Joanie?
:52:07
- En billion til en?
- Maske hojere endnu.
:52:12
Da det gik op for mig, det ikke
var Joanie, blev jeg sa skuffet.
:52:16
Jeg havde sadan habet,
det var Joanie.
:52:20
Men I havde stadig ikke
hilst pa hinanden?
:52:23
Jeg kunne slet ikke
komme mig over skuffelsen.
:52:27
Det var det afgorende ojeblik.
:52:30
Da jeg gik tilbage til min kone. . .
:52:34
. . . var jeg mere livlig ved tanken om
en fremmed, jeg troede, var Joanie. . .
:52:39
. . . end ved min kone,
der var mig fremmed.
:52:42
- Vi var vokset fra vores aegteskaber.
- Maske ville jeg ikke indromme det.
:52:46
Maske holdt jeg ikke nok af mig selv
til at vaelge en, der holdt af mig.
:52:51
Hvem ville ikke holde af Eddie Kirby?
:52:54
- Sa perfekt er jeg heller ikke.
- Du tager fejl.
:52:58
Det ar fattede vi begge to mod til
at ga fra vores aegtefaeller.