1:29:01
Vi afleverer dem.
1:29:04
- Hvad førte os sammen?
- Det har jeg tænkt en del over.
1:29:08
Mønterne. Du stjal dem, jeg
skulle fange gerningsmanden.
1:29:13
Men i stedet forelskede jeg mig
i ham... gerningsmanden.
1:29:17
- Hvem er gerningsmanden?
- Det er du.
1:29:23
- Er jeg gerningsmanden?
- Ja.
1:29:26
Nu har vi mønterne,
og vi kan få et skønt liv sammen.
1:29:31
Vent. Vi behøver ikke mønterne
for at få et skønt liv sammen.
1:29:36
Vi kan bare være os to
og gøre ting, du ved, og grine.
1:29:42
Ja, men skæbnen har bestemt,
at vi skal have mønterne.
1:29:45
Var det måske tilfældigt,
at Avnet gik ind i din butik?
1:29:49
At Scottie slugte mønterne,
og at du reddede Bollingsworth -
1:29:53
- og at både han og Avnet er døde?
1:29:56
- Det er godt nok underligt.
- Ja, det er.
1:30:00
Kan du ikke se, vi hører sammen
og at de mønter tilhører os?
1:30:06
Du har ret. Det var meningen,
vi skulle have de mønter.
1:30:10
Kors i hytten. Et automatisk toilet.
1:30:13
Scottie...
1:30:17
Scotty... hejsa, makker. Hvad laver du?
1:30:23
Beklager, onkel Kresk. Det skyllede ud.
1:30:27
Ja, det gjorde det.
1:30:31
Sådan gik det. Skæbnen ville ikke
at vi skulle have mønterne. Fint.
1:30:36
Meredith og jeg fik hinanden.
Mere behøvede vi ikke.