:02:15
""Den unge pige sad musestille
i skriftestolen"" -
:02:18
- ""og hørte sin fars støvler kradse
som kridt mod kirketrappen"" -
:02:23
- ""for så at dø hen og forsvinde.
Hun sansede præstens nærvær. ""
:02:29
Den fredag eftermiddag
sidste år i februar -
:02:33
- læste jeg en historie
for mit forfatterhold af James Leer -
:02:38
- som studerede litteratur
og levede i sit eget dystre Gulag.
:02:42
""Hun bed sig i læben
og lukkede øjnene. Stum. ""
:02:51
James ' historier var lige så muntre
som hans gemyt.
:02:55
Jeg var åndsfraværende.
Måske skyldtes det -
:02:59
- at min kone havde forladt mig
om morgenen.
:03:03
Måske ikke.
Jeg var blevet forladt før.
:03:07
James ' holdkammerater, der vidste
hvor sårbar en forfatter er -
:03:11
- gav deres følsomme,
blide besyv med.
:03:15
Hvad fanden er der galt
med jer katolikker?
:03:21
Skal vi nu ikke prøve
at være konstruktive?
:03:25
- Howard, hvad siger du?
- Jeg hadede den.
:03:28
Hans historier
giver mig selvmordstanker.
:03:32
Det var ikke videre konstruktivt.
:03:40
- Ja, Hannah?
- Måske har vi misforstået det.
:03:43
Hannah Green. Hun var talentfuld
og boede hos mig.
:03:47
Hun var klog og venlig -
:03:50
- og gik altid i røde cowboystøvler.
Jeg havde aldrig set hende uden.
:03:56
Han respekterer os nok til
at glemme os. Det kræver mod.