Wonder Boys

:02:15

""Den unge pige sad musestille
i skriftestolen"" -

:02:18

- ""og hørte sin fars støvler kradse
som kridt mod kirketrappen"" -

:02:23

- ""for så at dø hen og forsvinde.
Hun sansede præstens nærvær. ""

:02:29

Den fredag eftermiddag
sidste år i februar -

:02:33

- læste jeg en historie
for mit forfatterhold af James Leer -

:02:38

- som studerede litteratur
og levede i sit eget dystre Gulag.

:02:42

""Hun bed sig i læben
og lukkede øjnene. Stum. ""

:02:51

James ' historier var lige så muntre
som hans gemyt.

:02:55

Jeg var åndsfraværende.
Måske skyldtes det -

:02:59

- at min kone havde forladt mig
om morgenen.

:03:03

Måske ikke.
Jeg var blevet forladt før.

:03:07

James ' holdkammerater, der vidste
hvor sårbar en forfatter er -

:03:11

- gav deres følsomme,
blide besyv med.

:03:15

Hvad fanden er der galt
med jer katolikker?

:03:21

Skal vi nu ikke prøve
at være konstruktive?

:03:25

- Howard, hvad siger du?
- Jeg hadede den.

:03:28

Hans historier
giver mig selvmordstanker.

:03:32

Det var ikke videre konstruktivt.

:03:40

- Ja, Hannah?
- Måske har vi misforstået det.

:03:43

Hannah Green. Hun var talentfuld
og boede hos mig.

:03:47

Hun var klog og venlig -

:03:50

- og gik altid i røde cowboystøvler.
Jeg havde aldrig set hende uden.

:03:56

Han respekterer os nok til
at glemme os. Det kræver mod.