:03:04
Er det fint?
:03:07
Det er helt fint.
Det er bare alle tiders.
:03:11
Det er den fineste
100 % rene colombianske kokain.
:03:15
Diskosukker. Rent som nyfalden sne.
:03:20
Jeg hedder George Jung.
Fange nr. 19225004.
:03:28
Jeg er født i New England.
Faktisk Weymouth i Massachusetts.
:03:33
Det er mig.
Og det er min bedste ven, Tunen.
:03:37
Far havde et vvs-firma.
:03:40
Han havde tre vogne,
ti ansatte og store kontrakter.
:03:43
Han var min helt.
:03:46
- Jeg faldt ikke. Må jeg komme med?
- Se nu at få sagt farvel til knægten.
:03:53
Jeg taler med min søn,
så længe det passer mig.
:04:02
Vil du meget gerne med?
:04:07
Så lad da gå.
:04:10
Hent dine støvler.
:04:13
Hvad er der med dig, Bill?
Du står for oprydning og frokost!
:04:19
Det er din opgave at skaffe penge!
:04:22
Far knoklede, men tjente ikke nok
til at stille mor tilfreds.
:04:26
Hun troede,
hun havde giftet sig over sin stand.
:04:32
Men det var svære tider,
og vi var på spanden.
:04:36
- Hold fingrene fra mig.
- lkke her, mens drengen ser på.
:04:42
- Vent, mor!
- Gå nu hjem, George!
:04:46
Uanset hvor tit mor rejste bort
og ydmygede ham...
:04:54
... lod han hende altid vende hjem.
:04:57
Åh, hvor han elskede hende.