1:17:03
l skulle lige smage lidt mere.
Velbekomme. Kuverten er fra Duncan.
1:17:09
Han kunne ikke selv komme op.
Vi har meget travlt.
1:17:12
- Ellers noget?
- Gør det ikke ondt?
1:17:15
Nej, ikke nu.
1:17:21
- Cropa redder ham hver gang.
- Synd.
1:17:30
- Har du plads til det her?
- Hvorfor ikke?
1:17:35
Tag og spis noget.
Du svinder jo helt ind.
1:17:39
Du skal ikke være nervøs.
1:17:42
Miss ...
1:17:44
- Hvad var der i kuverten?
- Hvabehar?
1:17:48
Kuverten, du gav dem.
Hvad var der i den?
1:17:51
Jeg kan fortælle, hvad der er i
pastaen. Kuverten må De selv klare.
1:17:55
Hov-hov! Jeg er politimand.
Jeg kan tvinge dig til at sige det.
1:17:59
Og jeg er Stenbuk. De kan ikke
tvinge mig. Snak med min chef.
1:18:05
Vi går ud hver tredje måned.
Lad os dog nyde det.
1:18:09
Og folk venter tre måneder
på at få et bord her.
1:18:14
Jeg fik dem alt for let.
Det var en gave.
1:18:17
- Fra hvem?
- Louis Cropa. Ejeren.
1:18:21
Vi sidder her netop i aften,
fordi nogen gerne vil have os til det.
1:18:28
Sludder.
1:18:32
Martha Wellington.
Et smukt navn til en kunstner.
1:18:36
Er jeg kunstner, mr. Campos,
eller bare servitrice?
1:18:40
- Når du tvivler, er det slut.
- Du er kunstner, hvis du mener det.
1:18:44
- Du er en succesfuld kunstner ...
- Hvis han mener det.
1:18:48
- Jeg er vist ikke succesfuld.
- Nu skal du ikke blive dramatisk.
1:18:53
Du klarer dig fremragende
her i New York.
1:18:56
Dine værker hænger i et af
byens hotteste spisesteder.