2:01:02
Virkelig? Det kommer bag på mig.
2:01:04
Hun må have taget navneforandring.
Hun hed noget helt andet dengang.
2:01:10
Parks eller Parker
eller Parkinson eller sådan noget.
2:01:18
Kom ind.
2:01:21
- De har travlt.
- Jeg ser bare sengelinnedet efter.
2:01:25
Hvis jeg overlod det til stuepigerne,
sled de de samme tyve i laser.
2:01:39
Hvorfor gjorde De det?
2:01:47
Hvordan vidste De, det var ham?
2:01:50
Var det navnet?
Eller så De fotografiet?
2:01:53
Åh ja, fotografiet.
2:01:55
Det er et mirakel, det overlevede.
Moren lagde det i hans tæppe.
2:02:00
Hun syntes vel,
han skulle have noget fra hende.
2:02:03
Ved han, hvad der skete med hende?
2:02:05
De sagde, hun døde kort efter f ødslen.
2:02:09
Hun døde ikke.
Hun gav ham væk.
2:02:15
Han lovede, drengen blev adopteret
af en god familie.
2:02:19
Vi klyngede os alle til den drøm.
2:02:22
Alle vi piger.
Vores børn fik et bedre liv.
2:02:27
Og så har han bare læsset sine
egne børn af på det gudsforladte sted.
2:02:33
Og jeg troede på ham.
2:02:36
Det gjorde det lettere.
Min søster tilgav mig aldrig.
2:02:41
- Deres søster?
- Ja, mrs. Croft. Vidste du ikke det?
2:02:45
Hun beholdt sit barn.
Det var hårdt for hende.
2:02:49
Hun mistede sin plads,
og så døde barnet. Skarlagensfeber.
2:02:54
Jeg tvang ham til at genansætte hende.
Det tilgav hun mig heller ikke.
2:02:58
Men selv hvis Robert er Deres søn ...