1:01:00
Vi taler om at overlade en otteårig
i hænderne på en, -
1:01:05
- som er blevet erklæret
autistisk og retarderet ...
1:01:10
Protest. Stryg det fra protokollen.
1:01:13
Ens intellekt har intet at gøre
med ens evne til at vise kærlighed.
1:01:18
Vil De bede anklageren om
at udvise en smule pli?
1:01:22
Jeg udviser stor pli,
når jeg ser Dem komme svansende -
1:01:26
- for at promovere Dem selv
ved at trampe andre ned.
1:01:29
- Miss Harrison, kom herop.
- Det er ædelt at knuse en familie.
1:01:34
- Så er det nok.
- Det her er velgørenhed for Dem.
1:01:37
Jeg er her hver eneste dag.
De smutter, så snart De vinder.
1:01:41
Men hvem dukker op igen
en skønne dag? Barnet!
1:01:45
Men så er det for sent.
1:01:48
Så jeg har skam også følelser.
Jeg vil slet ikke røre ved det.
1:01:53
Hr. dommer, lad protokollen vise,
at jeg blev opdraget af min mor.
1:02:05
John Jacob Jingleheimer Schmidt
1:02:06
John Jacob Jingleheimer Schmidt
1:02:09
hans navn er også mit
1:02:12
og når vi går derude,
hører vi folkene tude
1:02:16
de siger:.
''John Jacob Jingleheimer Schmidt.''
1:02:23
Så er tiden gået.
1:02:26
- Må vi ikke få lidt mere tid?
- Nej. Jeg har en sag kl. 14.30.
1:02:30
Jeg skal på wc.
1:02:37
Far. Hun sagde,
at vi måtte gå hen i parken.
1:02:43
- Hvorfor ombestemte hun sig?
- Fordi jeg græd ude på wc. Kom.
1:02:50
- For der er parken.
- Lad os bare køre videre.
1:02:55
Nej, det må man ikke, Lucy.
1:02:58
Tamaras mor tabte sin sag,
og hun har ikke set hende i seks år.