:45:00
og lod mig hverve for at se verden -
:45:02
- og for at blive mand.
:45:04
Jeg blev kok.
:45:07
Det er jeg ikke engang.
:45:08
Jeg vasker op, når de andre har spist.
:45:11
Efter to år har de ikke engang
ladet mig affyre et våben.
:45:16
Vi må håbe, du aldrig får brug for det.
:45:20
Ja.
:45:21
- Pas på dig selv, underofficer Miller.
:45:23
- Tak i lige måde.
:46:06
Han lærte mig at flyve.
:46:09
Uanset hvad jeg rodede mig ind i,
vidste jeg,
:46:12
at jeg ikke var alene.
:46:15
Han ville altid være der.
:46:19
Når vi fløj, pressede han mig altid
til at blive bedre og hurtigere.
:46:24
Han sagde, du var meget dygtig...
:46:28
... den aften, hvor han fortalte,
:46:30
at han skulle til England som frivillig.
:46:34
Frivillig?
:46:37
Han sagde til mig, at det var en ordre.
:46:45
Han prøver altid på at beskytte mig.
:46:53
Nårjeg ser mig i spejlet i uniform,
:46:56
ved jeg stadig ikke, hvem jeg er.
:46:59
Jeg ligner en helt...